John Mason (James Stewart) er en lykkelig ung mand. Han er nygift med den dejlige Jane (Carole Lombard), som han har mødt for kun tre dage siden. Han er glad for sit arbejde som sag førerfuldmægtig i det store firma, der har dommer Doolittle (Charles Coburn) som chef. Alt tegner lyst og lykkeligt for det unge par, og efter noget tid får de også en lille dreng - et vaskeægte ønskebarn! Men Johns mor er ikke helt tilfreds med sin nye svigerdatter, og den nærige dommer Doolittle forbigår uretfærdigt John, da der skal vælges ny kompagnon i firmaet. Samtidig bliver drengen dødssyg og kan kun reddes ved hjælp af et serum, der findes på et hospital langt borte. Og en frygtelig storm raser.